Naturmedicinsk konsultation og behandlingsplan

 

Formålet med en naturmedicinsk konsultation er at afdække de egentlige årsager til dine nuværende symptomer.

Med afsæt i en grundigt interview går vi tilbage i tiden og afdækker, hvad der ligger forud for de symptomer du har nu. Ofte er der et mønster, og denne viden danner baggrund for den behandlingsplan, du vil modtage umiddelbart efter konsultationen.

Behandlingsplanen indeholder forslag til hvilken kost og hvilke vitaminer, mineraler, urter og homøopati, der kan hjælpe din krop tilbage i balance igen.

Kernen i en naturmedicinsk behandling, at kroppen oftest, i stor udstrækning, kan helbrede sig selv. Det sker fx når vi har en forkølelse.

Når der er tale om andre problemstillinger, som kommer igen og igen, har kroppen dog af og til brug for hjælp til at komme derhen, hvor den igen kan helbrede sig selv.

Dette gælder i princippet uanset om det er fordøjelsen, immunforsvaret eller andre symptomer du døjer med. 

En naturmedicinsk konsultation er relevant for

dig, hvis du fx. døjer med:

  • Forstoppelse, diarre, oppustethed, refluks
  • Gentagne infektioner
  • Osteopeni eller osteoporose
  • Svækket immunforsvar efter gentagne infektioner
  • Smerter i krop og led
  • Senfølger efter influenza

Konsultationen indeholder:

  • Spørgeskema, som du får tilsendt og udfylder senest 3 dage før konsultationen
  • Uddybende interview
  • Relevant klinisk undersøgelse, herunder blodtryk, tandstatus mv.
  • Opstart på relevant behandling, fx. øreakupunktur
  • Behandlingsplan, som du modtager kort efter konsultationen.
  • Planen kan indeholde forslag til kostændringer, urter, vitaminer, mineraler, homøopatiske lægemidler mv. og er din guide de næste 4-8 uger.